Jeg græder altid, uden undtagelse, når jeg ser videoer på Youtube af døve børn, som får høreapparater, og som så hører deres mors stemme for første gang. Fremmedes tårevædede lufthavnsgensyn får en pinlig hulken frem i halsen på mig. Jeg samler ind til flygtninge og børn hvert år, og jeg er god mod dyr.
Jeg skriver dette, så du forstår, at jeg altså er god nok på bunden. Husk det, når du nu læser dette citat fra Edwin Gale:
”And please, do not mention that the career of the first author absolutely depends upon acceptance of this manuscript, or that her husband is unaware that she is carrying a baby. An editor has no heart.”
Det kræver en vis grad af hjerteløshed og brutalitet at være god til tekstoptimering. Forleden så jeg den hermed anbefalede Netflix serie ”Det Abstrakte: Designkunst” med illustratoren Christoph Niemann, som fortalte, at han havde erkendt, at han måtte være skødesløs som kunstner og ubarmhjertig som redaktør – at disse faser i den kreative proces skal adskilles helt. An editor has no heart. Sådan er det.
Tekstoptimering, som jeg gør det, kan sammenfattes i fem overordnede temaer: Korrektur, beskæring, tone, struktur og dynamik. Lad mig forklare…
Korrektur
Det grundlæggende er stavning, kommatering og grammatik. Det retter jeg altid. Jeg følger selv Sprognævnets anbefalinger og gældende regler for retskrivning og nudansk og benytter det traditionelle grammatiske komma. Hvis en given virksomhed har en særlig sprogpolitik, skal der naturligvis tages højde for det.
Beskæring
Samtidig går jeg teksten igennem og fjerner jeg overflødige ord og gentagelser samt ting, der allerede er sagt. (See what I did there?)
Overflødige ord bidrager ikke til fremdriften i din tekst. Det kan være meningsløse gradueringer (virkelig, utroligt, ganske, temmelig, måske, næsten) eller gradbøjninger (meget, super, mega, enorm).
Fyldord – ord der bare fylder – kan også være unoder fra talesproget, som så, jo, altså, bare og egentlig. Ud med dem!
Før:
Altså, det er jo ofte sådan, at de der fyldord i allerhøjeste grad udvander dit budskab på en måde, som bare gør, at dine ellers fine pointer ligesom ikke får den store opmærksomhed, altså den opmærksomhed, som du jo faktisk helst ser at de får, således at den reelle pointe med det, som jo er det, du gerne vil sige, så også er det, som din modtager tager med sig hjem, når altså at han eller hun har læst din tekst.
Efter:
Fyldord udvander dit budskab.
Tonen
Når jeg kikker på tonen, ser jeg efter om stil og tone er passende. Desuden kikker jeg på, om tekniske begreber er passende forklaret i forhold til målgruppen. Det gælder om ikke at være for indforstået. Det er derfor, det er vigtigt at kende målgruppen.
Er vi Des? Er vi nede med de unge?
Modstå fristelsen til at skrive noget total niiice og opturagtigt til din unge målgruppe. Det kan godt være, at de selv taler sådan, men de lurer lynhurtigt, hvis de bliver talt ”på”. Det er uautentisk og nedladende. ”Svedig snak” kan gøres selvironisk, men det er nemt at skyde forbi målet, og så virker du bare plat. Ja, undskyld.
Målet er at lyde autentisk og være i øjenhøjde med din målgruppe. Brug ord, der taler til dem, afspejler dem. Og forklar ord, de ikke forstår.
Mange ord er positivt eller negativt ladede, og det gør en forskel, om vi bruger det ene eller andet. Pas derfor på med ikke at bruge utilsigtet værdiladede udtryk. Er han generøs eller ødsel? Berømt eller berygtet? Omhyggelig eller pertentlig? Lun eller lummer?
Jeg ser også altid efter, om der er ensartethed i forkortelser eller udtryk. Særligt, når der ikke er tale om almindligt kendte forkortelser, men interne virksomhedsforkortelser, er det vigtigt at bruge samme forkortelse hver gang.
Struktur
Så kikker jeg på, om tekstens struktur giver mening. Kommer pointerne i den rigtige rækkefølge? Er tekstens budskaber bygget op på en hensigtsmæssig måde? Er overgangene logiske?
Forskellige tekster skal bygges forskelligt op. I nyhedsartikler arbejder man med dalende informationstæthed fra indledning til afslutning, så man skriver det vigtigste først. Personlige blogtekster må gerne være mindre formelle og mere talesprogsagtige. Procedurebeskrivelser eller tekniske tekster må gerne være formelle, men ovenstående retningslinjer gælder stadig: Ud med grammatisk snavs og overflødigt flom. Og get to the point!
Overskrifter skal helst vække, ægge og dække: Fange vores opmærksomhed, give os lyst til at læse videre og sige noget om, hvad teksten handler om.
Dynamik
Der er mange greb, som er med til at gøre en tekst dynamisk. Aktive verber er gode: De udtrykker handlinger, som skaber bevægelse. Billeddannende ord, metaforer og forskellige sætningslængder er også med til at skabe bevægelse i en tekst. Det er godt.
Det dynamiske udtryk kan også understøttes i den grafiske opsætning. Vi vil gerne undgå en massiv mur af tekst, og det kan afsnitsindryk og korte overskrifter over hvert afsnit (også kaldt mellemrubrikker) hjælpe med, samtidig med at det skaber sammenhæng og overblik.
At få sin tekst gennem sådan en omgang kan være følsomt. Og vidunderligt. Lidt som en tandrensning. Det er det hele værd. Så kan du og din tekst gå smilende ud i verden – med nul huller!
…
Læs mere om, hvordan jeg så praktisk går til tekstoptimeringen her: KILL YOUR DARLINGS, DARLING.
Læs mere om autentisk markedsføring her: OM HENTEHÅR OG AUTENTISK MARKEDSFØRING
