For noget tid siden skulle jeg ordne en kompliceret opgave på computeren sammen med en ven. Han var langsom. Jeg skulle tale ham gennem forskellige trin, og havde svært ved at tøjle min frustration og utålmodighed. På et tidspunkt drejede han sig mod mig, så mig ind i øjnene og sagde roligt: ”Jeg har svært ved at høre, hvad du siger, når du taler til mig på den måde.” Og lige dér, hørte jeg mig selv.
Rejekællingen. Med. Den. Skinger. Stemme.
Han greb mig i det. Jeg kunne selv høre det. Så jeg tog en dyb vejrtrækning, og sagde med blød stemme: ”Det er jeg ked af. Undskyld. Jeg kan godt selv høre det, og jeg skal nok prøve at være lidt mere tålmodig.”
Og så gik det hele meget bedre.
Den bedste feedback er den, der er konkret eller gives i øjeblikket. Som jeg ser det, er faktisk både ’positiv’ og ’negativ’ feedback godt: At lære hvad man gør godt, øger ens selvtillid, så man bliver tilbøjelige til at prøve mere, strække sine talenter og dele ud af sin viden og kompetencer. At blive gjort opmærksom på de områder, der kan forbedres, sætter én i stand til at handle. Så kan man gøre noget. Feedback er en spejling, som vi alle har brug for, for at kunne rette på vores adfærd.
Alt for mange medarbejdere og ledere får alt for lidt direkte feedback. Om det er et forsøg på at undgå det ansigtstab, der kan være forbundet med budskabet om, at folk f.eks. under-performer, om det er misforstået venlighed eller endnu værre: konfliktskyhed, kommer sådan set ud på et: Det er synd og skam.
Feedback givet på det rigtige tidspunkt i en respektfuld, positiv og konstruktiv tone er uden tvivl nøglen til individuel og organisatorisk succes. Fra et ledelsesperspektiv er feedback samtidig den bedste måde konstruktivt og direkte at fortælle folk, hvad man forventer af dem.
Hillary Clinton var til et internationalt topmøde med deltagelse af alverdens regeringsledere. På et tidspunkt trækker Præsident Obama hende diskret til side. Hun forventer, at han vil aflevere en kommentar om den forhandling af international betydning, de er midt i.
I stedet hvisker han i hendes øre: ”Du har noget mellem tænderne”.
Det tog hun som et tegn på venskab og, som hun skriver: ”a sign that we were going to have each other’s backs”.
Hvem fortæller dig, når du har noget mellem tænderne?
